REFERATER 2024
Referat fra Bestyrelsesmøde i
Grundejerforeningen 9. januar 2024
Fremmødte: Lonnie, Line, Jan, Mette, Lars,
Rikke
Siden Sidst
Lonnie har haft kontakt til kommunen vedrørende
udkørsel til Gl. Færgevej. Der er meget trafik
mellem 7 og 8 om morgenen og igen mellem 15-17
om eftermiddagen. Trinity arbejder på at få en
anden trafikløsning med evt. udkørsel direkte
til Kolding Landevej.
Fællesareal
Status på broen: den har overlevet stormflod og
orkan. Kommunen har været og besigtige den og vi
afventer om den er godkendt for en ny periode.
Vedligehold af høfder: der er kommet sten på den
første høfde og vi har flere sten til rådighed,
som skal lægges ud på den næste høfde efter
broen.
Skilt: der har været møde i
skilteudvalget og afgørelsen er sat i bero til
vi har fået tilbagemelding fra kommunen.
Budget
Budget er udarbejdet for næste år og fremlægges
på Generalforsamlingen.
Hjertestarter
Alt er klar og den forventes at blive sat op,
når frosten er væk.
Hjemmesiden
Henning holder hjemmesiden indtil han
fraflytter, hvis der sidder én og brænder for
lave/vedligeholde en ny hjemmeside, så meld
meget gerne ind til bestyrelsen. Det kan også
være man har et ungt menneske i sin husstand,
som er ferm til IT og hjemmesider.
Fra Henning træder af til en evt. ny hjemmeside
er på plads, foregår alt korrespondance via
mail.
Kommende arrangementer
Skt. Hans: der indhentes tilbud på pølsevogn.
Der skal laves bål og heks en uges tid før.
Generalforsamling:
dette bliver den 16. april kl. 19.00 på Trinity,
sæt kryds i kalenderen allerede nu og hold øje
med mailen, hvor indkaldelsen kommer.
Evt.
Vi har modtaget en forespørgsel fra en beboer på
Baunegaardsvej angående snerydning.
Kommunen er forpligtet til at rydde sne på de
fortove, hvor beboerne ikke har udkørsel til
stamvejen.
Resten skal selv stå for at rydde fortove.
Næste møde ved Line den 12. marts kl.
19.00
På bestyrelsens vegne, Rikke
|